ThetaHealing

ThetaHealing er en blanding af terapi, healing og clairvoyance.  

Det er en meget effektiv og blid metode til at skabe forandring i dit liv. Forandring og frihed. Frihed til at være den du er og leve det liv, du drømmer om.  

En ekstra bonus er, at de overbevisninger du forløser for dig selv – dem forløser du også for familie i lige linje. Det vil sige både dine børn, børnebørn, forældre og så videre. Er det ikke skønt, at du ved at hjælpe dig selv, også hjælper resten af familien? 

Det hedder ThetaHealing, fordi det foregår i theta-hjernebølger. Det er de hjernebølger, vi er i som børn, hvor vi har en vidunderlig fantasi og hvor vi indlærer og lægger grunden for vores personlighed. Det er også her, vores underbevidsthed er allermest modtagelig og vi får grundlagt de fleste af de overbevisninger, der styrer vores underbevidsthed. Det er kun ca. 10% af vores tanker, der er bevidste. Vores underbevidsthed styrer altså ca. 90% af vores tanker og handlemønstre. 

(Er du interesseret i videnskaben bag, forklarer cellebiolog Bruce Lipton det her)

Kunne det ikke være skønt, at have lidt indflydelse på de 90% og få din underbevidsthed til at hjælpe dig – i stedet for at begrænse dig?

Med ThetaHealing kan du skabe forandring på alle områder af dit liv.

Hvorfor ThetaHealing?

Fordi det er den direkte adgang til din underbevidsthed, hvor du kan forløse de begrænsende overbevisninger, der spænder ben for dig og ændre dem til at arbejde for dig.   

Da ThetaHealing forløser og transformerer øjeblikkeligt og helt ned på celleniveau, er det ifølge cellebiologen Bruce Lipton en af de mest effektive – og holdbare – metoder til at ændre dine overbevisninger, så du kan begynde at skabe dit liv – i stedet for bare at følge med. 

Det skønne ved denne form for terapi/healing er, at det hjælper dig til selv at tage ansvar og tage din power tilbage. Du er ikke et offer. Du har power til at handle. Det er dit liv. Jeg hjælper dig, men du skaber selv de forandringer, du er klar til. Du skal ikke give din power til andre 😊 

Nogle gange vil du opleve en forskel med det samme, men ofte vil du opleve forandringen i dit liv gradvist. 

For hver session, kan du komme dybere i din healing og opnå større forandring. Healing er en proces og jo flere lag, du kommer igennem, jo større forandring, kan du skabe.

Du kan sagtens skabe forandring med enkeltsessioner, men det er som om, din underbevidsthed arbejder mere direkte mod målet, når den ved, at du har comittet dig til at komme flere gange (når den ikke kan smutte udenom, kan den jo lige så godt arbejde effektivt 😉). 

Jeg giver dig en nedsat pris ved forløb på 5 eller 10 gange.

Obs! Husk at drikke godt med vand efter en healing, så du understøtter den udrensning, der sker. 

Det siger klienter om et besøg hos mig...

Charlotte fik hjælp til vægttab og fik mere energi.

“Jeg har været ved Karina for at få hjælp til at tabe mig og opnå mere fysisk energi. Karinas rolige sind gjorde mig tryg fra første sekund! Hendes clairvoyance var spot on, og hendes thetahealing var grundig, dyb og meget effektiv; jeg slap mange negative overbevisninger på blot en time! Jeg kan allerede mærke, at jeg har meget mere fysisk energi – og jeg glæder mig til at se vægten følge med. Hvis du ønsker en kærlig og transformerende behandling, kan jeg kun anbefale Karina!”

Update: Wow! Her 3,5 måned efter min thetahealingssession hos Karina har jeg tabt 5 kg! Jeg har hverken ændret kost- eller motivationsvaner. Jeg har blot tænkt mig om, som jeg plejer. Jeg kan mærke, at en ny ro, accept og tillid ift. min vægt er landet i min krop. Jeg føler ikke længere desperation eller stress ift. at skulle tabe mig. Det er som om, at jeg inderst inde godt ved, at vægten stille og roligt arbejder sig ned til dér, hvor jeg er mest fysisk komfortabel.

Charlotte Tanuan

Malene slap for rygsmerter

“Jeg har ikke prøvet healing før, men mine rygsmerter var for store denne gang, så jeg prøvede en fjern-thetahealing. Da jeg rejste mig op, var mine smerter og fornemmelsen af snart at få hold i ryggen, forsvundet. Jeg har ikke prøvet noget lignende før, og normalt tager det mig lange forløb hos fysioterapeut og kiropraktor at blive nogenlunde smertefri for en stund. At Karina så også er et super rart menneske at være i rum med, er kun bonus. Mine varmeste anbefalinger”

Malene Skaadegaard Larsen
Lægesekretær


Kim fik ro på hele systemet

“Karina hun hjalp os/min mand, det siger vi mange tak for. 

Karina hun gav nogle redskaber, som straks blev taget i brug og her godt og vel 14 dage efter er der ro på både dag, aften og natten er meget rolig i forhold til før. Ikke for at psykologer ikke gør et godt arbejde, for det gør de. Her gjorde Karina det så bare på en bedre og kortere måde. Tusind tak Karina for din store hjælp🙏

Lise og Kim

Heidi fik hjælp til at slippe en relation

“Karina er fantastisk hun hjalp mig i sommers af med et had jeg havde til en person, som var ved at ødelægge mig psykisk.”

Heidi Steensen
SOSU-hjælper

Lise fik mere kærlighed til sig selv

“Karina hjalp mig med at få en større helhed og flow i mit liv.

Jeg fik mere kærlighed til mig selv, og til det der er sket i mig og omkring mig.

Karina hentede de dele af min sjæl hjem, som var efterladt i mit nuværende og tidligere liv, og det gav mig en større forståelse for mig selv”

Lise Benthien
Selvstændig

Julie slap spændingerne, fik ny energi og noget helt konkret med sig

Jeg havde ikke prøvet Thetahealing før og havde ingen specifikke ønsker, blot at jeg altid havde spændinger og smerter i skuldrene og nakken, som ville være rart at
slippe af med.

Måden hvorpå Karina ved hjælp af clairvoyance sporede sig ind på baggrunden for disse smerter og hvad der lå til bunds for dem, var imponerende og fascinerende. Og måden hvorpå hun arbejdede med healingen og hvordan jeg var en aktiv del, var nyt for mig og gjorde at jeg kunne forholde mig endnu bedre til healingen. Selvom det var følelsesmæssigt hårdt for mig, så synes jeg, at det var befriende at det ikke ’kun var kroppen der blev healet’, men vores samtalen igennem hele forløbet hjalp også mine tanker og mit sind, så de kunne følge med. Kort sagt, så var det terapeutisk og healende for mig på flere niveauer. 

Karina er sådan et behageligt væsen, så jeg følte mig straks tryg og i trygge rammer. Bagefter følte jeg mig lettet og glædede mig til at møde verdenen med den nye energi mine celler modtog og en opløftet pande, fordi jeghavde noget relative konkret at tage med mig.         

– Jeg har stadig ikke haft spændinger i skuldre eller nakken, siden jeg besøgte Karina for 3 uger siden 

Julie Bengtsson

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev her.

Du kan altid afmelde dig igen, hvis du ikke ønsker tilbud om events, workshops og andre nyheder. Læs også min persondatapolitik

Navn:
E-mail: