Stå fast. Der er vilde vinde
Lad det unødvendige og færdige fare. Skyklapper blæser væk og sandheden/ægtheden (eller mangel på det) bliver tydelig.
Jeg ser det som vasketøj, hvor en kvinde kæmper i blæsten for at få det ned af tørresnoren. 


Noget er fint og rent og når at blive indfanget og lagt i kurven – noget falder ned og bliver snavset igen, noget var ikke blevet helt rent og noget blæser væk.
Som en metafor på livet.
Noget kræver stadig arbejde, noget skal ikke med videre, noget er fint og rent og klar til nyt….og der midt i blæsten, kan det være lidt svært at se, hvad der er hvad.
Så ugen handler om, at få set godt på vasketøjet og få sorteret i det.
Vær ærlig overfor dig selv. 
Det der er snavset er gamle mønstre, gamle historier, gamle temaer og gamle vanereaktioner, der rører på sig.
Giver de dig problemer?
Skal de slippes helt (og skal der måske sluges nogle kameler
)?
Skal de justeres?
Eller er det helt fint, at der er lidt småsnavs?
Der er ikke et rigtigt eller forkert svar – det er helt op til dig. 
Renheden handler om autenticitet og integritet.
Det er som om, der er en ny indre sandhed, der er på vej frem.
Næsten som en fødsel. Ganske blidt. Noget nyt skabes og skal finde sin form.
Vi bevæger os tættere på den transformation, der har været undervejs noget tid….og der er virkelig potentiale for noget stort…
Hav en velsignet uge 

