Universet har et tema….autencitet og ærlighed er stadig på dagsordenen.☺️
Orm kommer op af deres huller. Sandheder bliver fordrejet. Hold fast i dig selv og lad dig ikke narre/rive med. Du ved godt, hvad sandheden er.
Se gennem usandheder og vær selv sand. For at leve autentisk må du være autentisk.
Lykken ligger i at kunne leve præcis som den du er. Ikke i at prøve at forstille dig og være en anden.
Det kan være fristende at tale usandt for at opnå noget eller slippe ud af noget….men det tager meget energi at ”skjule” noget og du betaler selv den højeste pris i form af usikkerhed, utryghed og frygt for at blive afsløret.
Stå ved dig selv. På sigt giver det respekt omkring dig og ro inden i dig ❤
💫
Når vi opfordres til at se igennem usandheder, er det en opfordring til at være ”kildekritisk” både ift. nyhederne (der sker meget i verden og i Danmark og det kan være svært at gennemskue, hvad der er op og ned) og i vores eget liv.
I dit eget liv gælder det både for mennesker omkring dig og dig selv.
Ift. mennesker omkring dig – så brug din sunde fornuft og din intuition/mavefornemmelse. Hvis noget føles off – så er det det som regel 🤓
Og dig selv?
🫶 Er du altid ærlig overfor dig selv?
🫶 Eller holder du måske fast i noget, du egentlig godt ved ikke er helt smart?
🫶 Eller undlader at handle på noget, du inderst inde godt ved, at du burde?
🫶 Finder på undskyldninger for, hvorfor du selvfølgelig er nødt til/ikke kan/må vente?
🫶 Smutter udenom?
Hvis du gør det – er du ikke sand…..
Du går glip af noget…
Universet ved godt at vi bare er mennesker. Vi er uperfekte. Vi f….. up. Og det er helt ok….
Men Universet vil os det allerbedste. Og derfor inviteres du til at være ægte ærlig overfor dig selv.
At se dig selv i øjnene….virkelig se…også det, du ikke er stolt af.
🦋 Så du kan gøre noget ved det, du måske ikke er så stolt af. Så det ikke skal fylde.
🦋 Så du tør smide det ud, der faktisk ikke giver dig noget godt.
🦋 Så du tør leve mere i tråd med det, der føles ægte og sandt for dig.
🦋 Så du tør tage de beslutninger, der skal til.
🦋Så du ikke går glip af det, der for dig, er det gode liv…
Hav en velsignet uge ❤

