Verden bliver vendt lidt på hovedet, og selvom det i første omgang kan føles skræmmende, så fører det noget godt med sig.
Fordi det hele bliver sat på spidsen og vi bliver ”tvunget” til at se vores værdier i øjnene, så sker der et skifte. Vi kommer til at stå stærkere i os selv og stå mere sammen. Vores ”bullshit-detektor” bliver fintunet. Der opstår en modstrømning til det vanvid og ufinhed, der foregår, hvor ordentlighed, fællesskab, hjælpsomhed og ægte værdier står frem.
Det er som om, vores indre helt bliver modig og vi står op for retfærdighed – egentlig mest for vores medmennesker og ikke så meget for os selv. Der opstår noget meget fint….
Jeg ser ikke præcis, hvad der kommer til at ske (det er ikke altid, vi skal vide det på forhånd), men det føles som om, der er et energiskifte – en forløsning – til sommer (og mere end bare det, at det bliver sommer).
Der bliver vakt noget i os i 2026. Vi kan se nye muligheder, nye veje, nye konstellationer og nye relationer. Vi bliver mere modige på det personlige plan og det er som om, der kommer noget friskhed og noget gejst ind igen. 2025 var tungt for mange, men nu er der plads til fornyelse og nye ting kan spire frem. Det er ikke sikkert at alt, der søsættes er færdigt i 2026, men det begynder her og kan udvikle sig og vokse. Måske er det bare tanker, drømme og ideer, der begynder at forme sig…..giv det plads og lad det udvikle sig. Lad være med at tænke begrænsninger og hvad der rent praktisk er muligt lige nu…tænk stort.
Få hovedet ud af r…., kom op af sofaen og gå ud og LEV (undskyld sproget…Universet er nogle gange meget direkte ) Det nytter ikke noget, at vi går rundt og har ondt af os selv og føler, at vi ikke har nogen indflydelse på vores liv og det, der sker omkring os. Ok nogle ting har vi ikke indflydelse på, men der er SÅ meget, vi har.
2026 kommer med muligheder – se dem og gå efter dem. Både i det store og i det små.
Den overordnede følelse for 2026 er, at vi rejser os og bliver den bedste udgave af os selv. Lykken er tættere på end den har været længe, og vores mulighed for at bevæge os derhen er kæmpe stor. Den ”vækkelse” der sker i os, når vi så tydeligt møder det ”ikke gode”, er en enorm drivkraft til at gå imod det og lade det ”gode” i os skinne ud over hele verden, dem vi elsker og endnu vigtigere – lyse vores eget liv op
I mine clairvoyancer spørger jeg altid åbent: Hvad skal vi vide (for den pågældende periode). Det gør jeg for at undgå at sætte begrænsninger. Jeg kan undervejs spørge nærmere ind til det jeg ser/mærker, og nogle gange får jeg flere informationer – andre gange ikke Denne læsning går på os som mennesker og ikke så meget på hændelser.
Efterskrift.
Jeg havde egentlig ikke planlagt at spørge ind til den politiske situation i verden. Både fordi det jeg ser/mærker ikke er statisk – alle har fri vilje og ting kan ændre sig – og fordi jeg ikke var sikker på, at jeg havde lyst til at få svaret.
Men….fordi læsningen var så optimistisk og fuld af muligheder og håb…turde jeg spørge….
Nu vælger jeg at dele præcis det, jeg så – og lader dig træffe dine egne konklusioner…
Der er et stykke land, der brækker af og skaber et jordskred, der trækker “ham” og hans folk med….de glider bare udover kanten. Nogle vælter med ned, nogle når at hive andre med ind på fast jord. Der er en mand, der breder armene ud (som en leder) og de andre følger ham, da han vender jordskredet ryggen og lader dem gå foran sig væk fra jordskredet og ind på sikker grund.
Der bliver stille og nogle mænd går rundt og rydder op og det er næsten som om, det ikke er sket.
Jeg ser hverken hvornår, hvem manden, der breder armene ud er eller præcis hvad der reelt sker…

