Hvor mange roller prøver du at balancere i dit liv?

Bruger du unødig energi på at prøve at leve op til alle de roller du har?  Og dræner det dig egentlig mere, end du er opmærksom på?

Måske jeg lige skal forklare, hvad roller er, og hvorfor det er problematisk, at have dem.

Roller kan f.eks. være:

  • den pæne/søde/stille pige
  • den gode mor/datter/veninde/kæreste
  • den sjove/dygtige
  • den ansvarsfulde
  • den stærke

Roller kan sagtens være noget, du umiddelbart tænker, at du gerne vil være. Hvem vil ikke gerne være en god mor/datter/veninde? Men når det er en rolle, er det påtvunget og ufrit – du SKAL leve op til rollen. Det er farligt at træde ved siden af. Hvis du gør det, sker der ”noget”, siger din underbevidsthed. (Roller hænger tæt sammen med overbevisninger. Læs mere om overbevisninger her)

Roller er både noget, du selv har skabt og noget du har ladet andre give dig. For rollerne har hjulpet dig på et tidspunkt i dit liv.

I skolen har det måske hjulpet dig at være den sjove – for når du ”larmede” så opdagede de andre ikke, at du faktisk var usikker og ked af det og ikke forstod matematikken.

Derhjemme har det måske hjulpet dig, at være den søde, stille, pæne pige – for så blev de voksne ikke sure. For hvis de voksne blev sure på dig, kunne de så overhovedet lide dig? Hvad nu hvis de ikke kunne lide dig? Så risikerede du i yderste konsekvens at miste deres kærlighed – sagde underbevidstheden.

Kan du se, hvordan dine roller og overbevisninger påvirker alle dine relationer og handlemønstre?

Du kan sætte dig selv fri, ved at blive opmærksom på alle dine roller. Tag et aktivt valg. Har jeg lyst til at skulle leve op til det her? Hvad giver det mig? Kan jeg få det (eller slippe for det) på andre måder? Hvad er det værste, der kan ske, hvis jeg lægger rollen fra mig?

Husk, at ingen har givet dig negative roller og overbevisninger med vilje. Dine forældre og alle omkring dig, har gjort deres bedste – og du gør dit bedste i forhold til dine relationer.

Hvis du ønsker hjælp til at slippe rollerne og fjerne overbevisningerne (og undgå at give dem videre), så er ThetaHealing den mest effektive metode. ThetaHealing kan transformere overbevisningerne og lære dine celler, hvordan de kan tiltrække/undgå de følelser, der fastholder dig i rollerne.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev her.

Du kan altid afmelde dig igen, hvis du ikke ønsker tilbud om events, workshops og andre nyheder. Læs også min persondatapolitik

Navn:
E-mail: